Kategoriarkiv: Kød

Begræns din indtagelse af animalske fødevarer.

Animalske fødevarer er fødevarer der kommer fra dyr – altså kød, fjerkræ, æg, fisk og skaldyr, mælk og mælkeprodukter, ost og osteprodukter.

Der findes efterhånden flere hundrede undersøgelser, der viser at vegetabilske fødevarer (frugt, grøntsager, spiselige svampe, nødder, bælgfrugter og fuldkornsprodukter) gavner sundheden, hvorimod animalske fødevarer over en vis mængde (især rødt og forarbejdet kød) giver øget risiko for flere sygdomme.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at være vegetar. Læs evt. mere på vegetarkost.dk

Spiser du animalske fødevarer er det bedst at vælge:

• fedtfattigt
• økologisk
• friske og gode råvarer
• små mængder.

Gule ærter

(8 personer)

1½ kg svinekød i strimler
250 g løg
750 g flækkede gule ærter
3 l vand
250 g gulerødder
250 g knoldselleri el pastinak
3 porrer
1-2 spsk friske timianblade
salt og peber

Tilberedning

1. Skyl de gule ærter grundigt og sæt dem i blød natten over.
2. Kog ærterne i frisk vand ca. 1 time.
3. Kog svinekødet i ca. 30 min.
4. Tilsæt hakket løg og kog yderlige 15 min.
5. Rens, skræl og skær grønsagerne i små terninger.
6. Hæld kogevandet fra ærterne, når de er helt møre.
7. Blend ærterne med løg og vandet fra svinekødet til
tyktflydende konsistens.
8. Hæld suppen tilbage i gryden, og kog de klargjorte
grønsager og timianblade i 10-15 min.
9. Svinekødet spises til suppen.

Tips: Server forskellige slags sennep til samt rugbrød.

Energi
Pr. 100 g: 809 kJ / 93 kcal. · Pr. portion: 3063 kJ / 729 kcal.
Protein: 31 % · Kulhydrat: 38 % · Fedt: 31 % (25 g pr. portion; 3,2 g
pr. 100 g

Værdi: 🙂 🙂 🙂