Kategoriarkiv: Kød

Begræns din indtagelse af animalske fødevarer.

Animalske fødevarer er fødevarer der kommer fra dyr – altså kød, fjerkræ, æg, fisk og skaldyr, mælk og mælkeprodukter, ost og osteprodukter.

Der findes efterhånden flere hundrede undersøgelser, der viser at vegetabilske fødevarer (frugt, grøntsager, spiselige svampe, nødder, bælgfrugter og fuldkornsprodukter) gavner sundheden, hvorimod animalske fødevarer over en vis mængde (især rødt og forarbejdet kød) giver øget risiko for flere sygdomme.

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at være vegetar. Læs evt. mere på vegetarkost.dk

Spiser du animalske fødevarer er det bedst at vælge:

• fedtfattigt
• økologisk
• friske og gode råvarer
• små mængder.

Skipperlabskovs med rodfrugter

(4 personer)

400 g mellemskært oksekød
4 dl vand
5-6 peberkorn
2 laurbærblade
4 løg
½ kg kartofler
500 g selleri eller persillerod
1 bundt persille
salt og hvid peber

Tilberedning

1. Skær kødet i små tern (ca. 2×2 cm).
2. Kom kødet i en gryde med vand og salt.
3. Kog det og skum vandet, når det koger.
4. Tilsæt peberkorn og laurbærblade.
5. Skær løg, kartofler og selleri i tern, og kom dem i gryden.
6. Kog skipperlabskovsen ca. 45 min ved jævn varme, indtil grønsagerne er helt møre.
7. Fjern peberkorn og laurbærblade.
8. Rør i gryden til rodfrugterne jævner retten.
9. Hak persillen og drys den over inden servering.

Tips: Groft rugbrød og rødbeder hører til.

Energi
Pr. 100 g: 363 kJ / 86 kcal. · Pr. portion: 1520 kJ / 362 kcal.
Protein: 31 % · Kulhydrat: 44 % · Fedt: 25 % (10 g pr. portion; 2,4 g
pr. 100 g).