Kategoriarkiv: Brød

Et af problemerne med det brød, de fleste spiser mest af, er, at melet er blevet berøvet vitaminer, mineraler, fibre osv. under forarbejdning, og derfor er mere eller mindre uegnet som menneskeføde.

Når kliddet fjernes fra fx hvede, mister det meget af næringsværdien, fordi de fleste vitaminer, mineraler, fibre mv. er lagret i og under dette beskyttende lag.

Ikke nok med det. Den slags kulhydrater kan fremme overspisning.

Vælg fuldkornsprodukter ved at vælge rugbrød og brød bagt af fuldkornsmel.

Fuldkornsbrød er en god kilde til kostfibre, vitaminer og mineraler. Begræns eller undgå helt andre former for brød.

Læs evt. mere på fuldkornsprodukter.dk

Osteboller 2

(15-18 stk. )

6 dl vand
25 g gær
150 g grahamsmel
½ spsk salt
ca. 800 g hvedemel
300 g mager ost
1 dl mager yoghurt

Tilberedning

1. Rør gæren ud i lidt af det lunkne vand i en stor skål.
2. Tilsæt resten af vandet, grahamsmel, hvedemel og salt.
3. Ælt dejen glat og smidig.
4. Lad dejen hæve 1½-2 timer.
5. Riv osten og tilsæt 2/3 til dejen.
6. Form dejen til boller og lad den hæve i ca. 30 min.
7. Pensl bollerne med yoghurt og drys resten af osten over.
8. Sæt bollerne i ovnen ved 200 grader i 35 min. Sluk ovnen men lad bollerne blive i ovnen yder ligere 10-15 min.

Energi
Pr. 100 g: 1298 kJ / 309 kcal.
Protein: 18 % · Kulhydrat: 70 % · Fedt: 12 % (4 g pr. 100 g).

Væedi: 🙂 🙂 🙂