Kategoriarkiv: Brød

Et af problemerne med det brød, de fleste spiser mest af, er, at melet er blevet berøvet vitaminer, mineraler, fibre osv. under forarbejdning, og derfor er mere eller mindre uegnet som menneskeføde.

Når kliddet fjernes fra fx hvede, mister det meget af næringsværdien, fordi de fleste vitaminer, mineraler, fibre mv. er lagret i og under dette beskyttende lag.

Ikke nok med det. Den slags kulhydrater kan fremme overspisning.

Vælg fuldkornsprodukter ved at vælge rugbrød og brød bagt af fuldkornsmel.

Fuldkornsbrød er en god kilde til kostfibre, vitaminer og mineraler. Begræns eller undgå helt andre former for brød.

Læs evt. mere på fuldkornsprodukter.dk

Rugmelsboller

(12 stk.)

25 g gær
2 tsk salt
3 dl lunkent vand
2 dl rugmel
375 g hvedemel
1 sammenpisket æg
sesamfrø

Tilberedning

1. Opløs gæren i det lunkne vand, tilsæt salt, rugmel og hvedemel og ælt dejen.
2. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 ½ time.
3. Ælt dejen igen og del den i 12 boller.
4. Læg bollerne på en plade med bagepapir og tryk dem let flade.
5. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min.
6. Pensl med æg, og drys med sesamfrø. Bag dem ved 250 grader 15 min.

Energi
Pr. 100 g: 1468 kJ / 349 kcal.
Protein: 13 % · Kulhydrat: 76 % · Fedt: 11 % (4,2 g pr. 100 g).

Værdi: 🙂 🙂 🙂