Tag-arkiv: kinakål

Kålrouletter med linsefyld

(4 personer)

1 kinakål
150 g kogte grønne linser
1 dåse hakkede tomater med
oregano og basilikum
2 løg
1 grøn peberfugt
150 g champignon
1 fed presset hvidløg
½ tsk tørret basilikum
½ tsk tørret oregano
1 tsk salt
½ tsk peber
1 dl vand

Tilberedning

1. Pluk otte blade af kinakålen og blancher dem i kogende, letsaltet vand i 2-3 min. Læg dem på et klæde og tryk forsigtigt væden fra.
2. Fjern frøstol og kerner fra peberfrugten og skær den i tern.
3. Skær løgene i tern og champignonerne i skiver.
4. Svits løg, peberfrugt og champignon et par min. på en tør slip-let pande.
5. Tilsæt linser, hvidløg og krydderurter og svits endnu 5 min. under omrøring. Smag til med salt og peber.
6. Fordel fyldet på kålbladene og fold siderne ind over fyldet og rul bladene sammen.
7. Læg kålrouletterne med sammenføjningen nedad i et ildfast fad.
8. Blend tomaterne og kom dem over rouletterne.
9. Bag retten i ovn ved 200 grader i ½ time.

Energi
Pr. 100 g: 264 kJ / 63 kcal. · Pr. portion: 882 kJ / 210 kcal.
Protein: 27 % · Kulhydrat: 66 % · Fedt: 7 % (2 g pr. portion; 0,2 g
pr. 100 g).

Værdi: 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂