Kategoriarkiv: Desserter

Det er naturligvis bedst at undgå kager og den slags, også selv om de er fedtfattige.

Fedtfattige desserter indeholder som regel alt for mange kalorier i form af sukker og andre sødestoffer. Men skal det være, så indeholder disse opskrifter mindre færre kalorier, end de fleste andre.

Spis kun kager, desserter o.l. ved specielle lejligheder og/eller spis kun lidt.
Frugt som mellemmåltider og dessert

Mange bliver fristet til at spise slik eller noget andet sødt/usundt efter et måltid eller som mellemmåltid. Her er frugt en sund og god løsning. Prøv fx at stoppe med at spise, før du er helt mæt, og spis så et stykke frugt til dessert – du vil sandsynligvis opdage at frugten gør, at du nu er mæt på en behagelig måde. Det vil sandsynligvis tilfredsstille din trang til søde sager i løbet af dagen.

Hav altid frugt i nærheden, så du let kan tage et stykke frugt, hvis du bliver sliksulten. Selv om du egentlig har mest lyst til slik eller chokolade, vil du alligevel opdage, at frugten som regel tager trangen til de usunde søde sager.

Du kan eventuelt også lave frugtis, frugtsalater eller frugtdesserter.

Bagte frugter med vanillecreme

(4 personer)

2 pærer
2 æbler
4 søde blommer
saften af ½ citron
1-2 spsk flormelis
1 spsk vanillesukker
4dl fromage blanc eller fromage
frais (0.5 % fedt)
vanillesukker efter smag (eller
korn fra en stang vanille og lidt
flormelis)

Tilberedning

1. Rør fromage frais med vanillesukker efter smag, til en
frisk vanillecreme og sæt den køligt en times tid, så
vanillesmagen kan brede sig.
2. Skyl pærer og æbler, skær dem i både og fjern kærnehus.
3. Skyl blommerne, skær dem i halve/kvarte og fjern stenen.
4. Kom frugterne i en skål og vend citronsaft, flormelis og
vanilliesukker i..
5. Tilsæt eventuelt dadler og nødder.
6. Kom frugterne i et ildfast tærtefad og bag dem i ovnen ved
250 grader, til overfladen har fået lidt farve og frugten er
blevet mør (ca. 15 minutter).
7. Server dem varme med den kolde vanillecreme.

Tip: Du kan variere retten med næsten al slags frugt fx bananer,
friske abrikoser, figner, kirsebær osv. Gerne i flere forskellige
farver – det ser festligt ud. Kan evt. forberedes i god tid før den
skal spises, da frugten ikke bliver brun på grund af citronsaften.

Energi
Pr. 100 g: 286 kJ / 68 kcal. · Pr. portion: 1037 kJ / 247 kcal.
Protein: 20 % · Kulhydrat: 76 % · Fedt: 4 % (1g pr. portion; 0,3g pr.
100g).

Værdi: 🙂 🙂 🙂