Kategoriarkiv: Desserter

Det er naturligvis bedst at undgå kager og den slags, også selv om de er fedtfattige.

Fedtfattige desserter indeholder som regel alt for mange kalorier i form af sukker og andre sødestoffer. Men skal det være, så indeholder disse opskrifter mindre færre kalorier, end de fleste andre.

Spis kun kager, desserter o.l. ved specielle lejligheder og/eller spis kun lidt.
Frugt som mellemmåltider og dessert

Mange bliver fristet til at spise slik eller noget andet sødt/usundt efter et måltid eller som mellemmåltid. Her er frugt en sund og god løsning. Prøv fx at stoppe med at spise, før du er helt mæt, og spis så et stykke frugt til dessert – du vil sandsynligvis opdage at frugten gør, at du nu er mæt på en behagelig måde. Det vil sandsynligvis tilfredsstille din trang til søde sager i løbet af dagen.

Hav altid frugt i nærheden, så du let kan tage et stykke frugt, hvis du bliver sliksulten. Selv om du egentlig har mest lyst til slik eller chokolade, vil du alligevel opdage, at frugten som regel tager trangen til de usunde søde sager.

Du kan eventuelt også lave frugtis, frugtsalater eller frugtdesserter.

Blåbærmuffins

(ca. 10 stk.)

2 æg
6 tsk bagepulver
korn af 1 stang vanille
2 modne, mosede bananer
revet skal af 1 appelsin
saften fra 1 appelsin
5 dl hvedemel
1 dl fedtfattig A 38
1 dl skummetmælk
2 dl optøede blåbær.

Tilberedning

1. Pisk æggene sammen og vend resten af ingredienserne i.
2. Fyld dejen i muffinspapirforme, og sæt dem i
metalmuffinsforme til støtte (hvis papirformene ikke støttes
af metalforme kan dejen flyde ud. Ved brug udelukkende af
metalforme, skal de smøres indvendig).
3. Bag dem ved 180 grader i 30 min.

Energi
Pr. 100 g: 762 kJ / 181 kcal. · Pr. portion: 1033 kJ / 246 kcal.
Protein: 13 % · Kulhydrat: 78 % · Fedt: 9 % (2 g pr. portion; 1,8 g
pr. 100 g).

Værdi: 🙂 🙂 🙂