Kategoriarkiv: Råkost

Grøntsager er glimrende kilder til vitaminer, kostfibre, mineraler og mange andre gavnlige næringsstoffer – også selv om de er kogte.

Rå fødevarer indeholder dog generelt flere tilgængelige næringsstoffer, end dem der er tilbage, når maden er blevet kogt eller på anden måde tilberedt.

Rå fødevarer indeholder masser af gavnlige stoffer, der har en positiv virkning på sundheden. En del af disse helsebringende stoffer ødelægges eller ændres af varmebehandling.

Det er vigtigt, at så meget som muligt, og gerne hovedparten af kosten, består af rå fødevarer.

Du kan få råkostsalaten til at mætte så meget, at den udgør et fint måltid i sig selv, hvis du tilsætter lidt ris, pasta, kikærter e.l. til salaten, og/eller du eventuelt spiser et stykke groft brød til. På den måde holder du dig mæt betydeligt længere, end hvis du udelukkende spiser grøntsager.

Det er en god idé at vænne sig til at spise rå grøntsager uden dressing – eller i hvert fald uden stærk dressing – men hvis du vil have dressing på din råkostsalat, er der flere forslag under Råkostsalat – generelt.

Hvidkålssalat med dressing

(2 personer)

1 gulerod
¼ hvidkålshoved
1 lille porre
1 bdt. persille

Dressing

1 dl solsikkefrø
2 dl tomatpure
1 dl hakket persille
1 hakket løg
vand til ønsket konsistens
tomatskiver

Tilberedning

1. Riv guleroden og hak de øvrige grønsager fint.
2. Blend solsikkefrø og tilsæt de øvrige dressingingredienser.
3. Rør dressingen sammen.
4. Bland dressingen i salaten og pynt med tomatskiver.

Energi
Pr. 100 g: 224 kJ / 53 kcal. · Pr. portion: 683 kJ / 163 kcal.
Protein: 15 % · Kulhydrat: 62 % · Fedt: 23 % (4 g pr. portion; 1,4 g
pr. 100 g).

Værdi: 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂